Selvom vi er en fornuftig MC-klub, med ene fornuftige og voksne mennesker, sker det alligevel, at nogen skiller sig lidt ud fra andre. Opmærksomme som vi alle er, går det sjældent ubemærket hen.
Dette bliver belønnet (nogle mener straffet) med en rød kwaje-trøje, ved vores årlige generalforsamling, som afholdes sidst i januar.
Hvis du ved noget som andre ikke ved, er du altid velkommen til at fortælle det til bestyrelsen.
Her på siden vil vi fortælle lidt om kwajerne gennem årene, og hvorfor de er blevet valgt.
2017
Ruth Christiansen og Per Rasmussen
I år var der to årets kwaj'er.
Som mange andre klubmedlemmer, tager de også på ferie i udlandet.
De vælger så bare, at kører på en mc (mærket nævnes ikke), som ikke vil køre uden for landets grænser.
Så de må begge bag på en anden mc, og deres egne mc'er må fragtes hjem med sos.
2016
Flemming Cristensen
På vores Fyn-rundt tur, skal vi selvfølgelig både tanke mc'erne og have noget at spise.
Flemming havde tanket mc'en og skulle bare over vejen til cafeteriaet.
Styrthjelmen blev hængende på styret, med det resultat, at både Flemming og mc lagde sig fladt ned.
Så selv med mange års erfarring, kan man godt lave begynderfejl som udløser en kwaje-trøje.
2015
Erik Larsen
Erik er det kloge hoved bag vores hjemmeside.
Når der skal laves opdateringer er det hans job. Men som Erik ved, så tager rigtige mænd ikke back up, så opdatering
uden back up og vores hjemmeside går ned.
Så man må lære af sine fejl...men nej. Næste opdatering bliver også foretaget uden back up,
og hjemmesiden går ned igen.
Det udløser en kwaje-trøje. Og bare for en sikkerheds skyld, så skal Erik da også have en back up kwaje-trøje.
Så tillykke med de to trøjer.
2014
Lars Christiansen
Historien tager udgangspunkt i, når mand og maskine ikke er helt enige om arbejdsfordelingen.
Så vidt jeg er informeret parkeres maskinen ikke i frigear, og har dermed ikke fri. Næste dag bliver den tungt læsset
med alt grejet, men bæ-stet nægter at starte.
Herefter bliver alt bagagen taget af, og båret ned for enden af den stejle vej hvor maskinen holder, s
å er det da et stykke nærmere hjemme.
Herefter er det meningen at forsøge at skubbe maskinen i gang, og i forbindelse med dette kommer maskinen i fri-gear.
Det faktum at manden nu har båret bagagen en del af vejen hjem, og maskinen har fået lov at komme i frigear,
giver en arbejdsfordeling, så der igen opstår enighed mellem mand og maskine
og den starter ved første tryk på startknappen.
Tillykke Lars og velkommen i klubben med os kwajer.
2013
Brian Jensen
For 3. år i træk, er Dannevirke-turen indblandet.
Vi kører alle lystigt afsted mod Dannevirke, humøret er højt og pause snart inden for rækkevidde,
så vi kan spise vores medbragte madpakker.
Undtagen Brian. Han vælger at "smide" den ene sidetaske af cyklen, og selvfølgelig er det den med madpakken i.
Om det var et uheld, eller det var fordi han ikke var tilfreds med Anettes madpakke melder historien ikke noget om.
Tasken blev dog samlet op af de bagvedkørende, så både Brian og Anette fik lidt at spise.
2012
Karin Væsel
Igen tager hændelsen udgangspunkt i Dannevirke turen. Det var noget med en GPS der var sporløst forsvundet.
Alle efterlysninger osv. gav intet resultat, så der var ikke andet at gøre end at køre hjem.
Men da hjelmen skulle på hovedet var der pladsmangel. Gæt hvad der optog pladsen. Rigtig, en GPS.
2011
Iver Poulsen
På fællesturen, i forbindelse med Dannevirke arrangementet, blev der aftalt, at Iver skulle køre lige bag Carsten
(fra Dannevirke) og sørge for at "sætte af".
På et tidspunkt kneb det at få sat den næste i rækken af, og her brugte Iver så så meget tid på at irettesætte
vedkommende, at han selv mistede kontakten til Carsten.
Vi endte alle langt uden for lov og ret og anede absolut intet om hvor vi var.
Vi blev dog fundet igen.
2010
Hans Jørgen Poulsen
På en af vore fællesture kom Hans Jørgen lidt for hurtig ind i et sving. Han røg ud i en leret rabat,
ned i et dybt spor fra en lastbil, og pløjede ler nok op til flere juledekorationer. Leret kom selvfølgelig ind overalt på
motorcyklen.
Der skulle 4 mand stærk til at hive maskinen, som i øvrigt ikke havde fået en skramme, fri af rabatten.
2009
Doris Hansen
På en af vore fællesture væltede mc'en foran Doris, og i sin iver for at komme hurtig hen og hjælpe, fik hun kun
sidestøttebenet slået halvt ud, så hendes maskine lagde sig ned med et klask.
Og der stod hun så i vildrede, skulle hun hjælpe den væltede eller skulle hun skynde sig tilbage
og få sin egen motorcykel på højkant igen.
2008
Preben Jepsen
Doris var kørt tør, så Preben måtte lige en tur ind på tanken. Købte en liter vand som blev hældt ud
og brugte så flasken som reservedunk.
Når han nu aligevel var der, så kunne han lige så godt fylde Harley'en op også.
På vej ud til Doris´s tørlagte mc, begyndte Harley'en at sætte ud, men han nåede frem.
Idet han skulle til at tanke Doris´s mc, konstaterede Preben, at hans fingre lugtede fælt af diesel.
Harley'en var tanket med diesel og det var også diesel der var i flasken.
Så på Prebens "Kwaj" trøje er tilføjet "No Diesel"
2007
Kurt Carlsen
Til Træf på toppen var der følgebil med til en del af bagagen og Kurt, der jo som bekendt kører en sports maskine,
ønsker så lidt oppakning (unødig vægt) som muligt.
Men at reducere vægten så meget, at man sender tændingsnøglen til motorcyklen med følgebilen hjem,
det er nu en stor overdrivelse.
2006
Knud L Sørensen
Det var noget med en stige op ad en gren, hvor det yderste skulle saves af, og da vægten af den afsavede gren forsvandt,
vippede grenen op og stigen blev for kort.
Det kostede en brækket hånd og stort set hele den mc sæson.
2005
Jan U Nielsen
I forbindelse med et " Åben hus" arrangement, kom Jan gående ned af fliserne, med en plastfoldekasse,
hvori han havde 21 flasker spiritus.
Bunden gik ud af kassen og 11 af flaskerne gik itu.
I flere dage slog myrerne koldbøtter ned af fliserne.
2004
Henning Poulsen
I forbindelse men at vende mc'en på en fællestur, gav Henning den rigelig med gas og udførte en flot piruette, før han
væltede omkuld i græsset.
Han blev flere år herefter kaldt Rodeo Henning.
2003
Flemming Christensen.
I forbindelse med en "skrue aften" var olien på Guzzien´s gearkasse blevet tappet af og det havde Flemming ikke lige
tænkt over, så han kørte fra Brande til Møn´s klint uden olie i gearkassen.
Den hylede godt nok noget det sidste stykke vej. Så inden hjemturen fik den lige 1 liter gearolie. Ih hvor det hjalp.
2002
Kjeld Østergaard Thomsen
Klubben havde lånt Anne Lise og Ole Antonsen´s grill og den lovede Kjeld at levere tilbage.
Desværre var der ingen hjemme da han skulle aflevere den, og han havde ikke lige styr på hvis grill det var.
Så den blev stillet i carporten hos Ingelise og Jørn.
Lang, lang tid efter, da Anne Lise og Ole efterlyste deres grill blev fejltagelsen opdaget.
I hele perioden havde Ingelise og Jørn gået og undret sig over hvor mon den grill var kommet fra.